The basic necessity for the car is the Carnet de Passage, which is easier said than done. This involves getting a no objection certificate from the RTO and the police. Worst part is the RTO which cancelled the registration book and I had to go through the whole process again of getting a new one. The RTO in Bangalore is the most corrupt office in Bangalore and in the end after a few heart attacks and app. Inr 20000 in bribes we got our NOC, to get the Carnet we had to deposit 3½ times the value of the car as a guarantee bond to the Automobile association, this guarantee has to be valued for 3 years, why, do not ask us. We made the bond and I flew to Chennai to the Automobile Association and finally got the Carnet. This was one of the most nerve racking experiences with government officials in India.
Første del af turen Bangalore til Mumbai 9. juli
Jeg kørte fra Bangalore kl. 4.45 sammen med vores chauffør Kareem. Køreturen til Bombay er på 1040 km. Vejen fra Bangalore til Bombay er god, de fleste steder er det en 4 eller 6 sporet vej. Vi kørte derud af med 100 til 130 km pr. time, undtagen lige når vi ramte et uafmærket vejbump, som vi så fløj over. Det er fantastisk at køre på denne vej, det største problem er, at det langsomt kørende trafik ikke forlader højre kørebane. Nogle få gange mødte vi lastbiler, biler eller motorcykler som kørte i den forkerte retning. Vi var fremme i Pune kl 15.30 hvor vi overnattede på et dejligt hotel. Næste morgen kørte vi mod Bombay kl 8.00, da vi skulle mødes med DSV kl 11.
DSV har så venlig at sponsorere vores forsendelse af bilen fra Indien til Danmark.
Vi nåede frem til kontoret kl 11, hvor vi mødte Martin Roos, vores kontakt person hos DSV. Jeg blev rigtig godt modtaget og vi fik hurtigt sat DSV streamers over hele bilen. Senere blev bilen kørt til Bombays container depot.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment