10.10.09 Esfahan

Got up in the morning and dashed of to see the Iman Mosque. This mosque is beautiful, with blue tiles all over and the court yard for this Mosque is the second biggest in the world. We got a sweeper, to sing for us below the dome, and it is supposed to echo 47 times, I counted only 11. We then went to the other Blue Mosque. After this we went to the Palace. In the Palace, after a climb of 150 steps or more, we reached the upper deck of the palace, which has a great view of the city and the court yard. This Palace had beautiful frescoes. Went for a long walk in the Bazaar. The antiques here are amazing, it is a shame we do not have space to carry them home, if Mummy was here, she would have bought a truck load. They have everything in the Bazaar, from chandeliers, guns from the First World War, coins etc. We had pizza pretty close to the hotel, nothing to write home about. In the afternoon Ulrikka and Susanne went out shopping, or for a walk. Difficult to say what they were up to. I tried to call up India from different Internet shops without success. Later on this evening after dinner, I finally got through, to the estate and Mummy.

I dag gik vi først til Iman Square for at se Iman Moskeen, den var meget flot med mosaikker i meget flotte blå og gule farver, moskeen var helt tom så det var meget tydeligt at se de flotte mønstre i mosaikkerne. Direkte under kuplen var der 4 sorte sten, når man klappede eller lavede en anden lyd, gav det et fantastisk ekko, og en af fejemændene viste Daniel med sang og klap hvor meget ekko det gav. Faktisk er det ikke første gang Daniel får særbehandling, de fleste iranere tror at han er fra Iran og begynder at snakke Farsi til ham, og derfor får han tit lidt ekstra opmærksomhed. Senere så vi en anden moske på pladsen, også den var meget flot. Så gik vi hen og så paladset, som var lidt af en skuffelse, da det hovedsaligt bestod af høje trappetrin fra et rum til et andet, men igen var der en fantastisk udsigt til moskeens blå kuppel. Efter det var vi en tur i basaren, vi så nogle flotte blåmalede tallerkener som Ulrikka ville købe, det blev dog ikke til noget, da Michael synes det var for dyrt. I basaren kørte der folk rundt på motorcykler, som de også gør på fortovene, hvilket Daniel er meget forarget og fortørnet over, det synes vi andre er lidt morsomt. Da basaren er under tag, blev det meget oset, og vi gik derfor ud af basaren. En af specialiteterne i Esfahan er GAZ, på dansk noget lignende fransk nougat, med blødere og med pistacie nødder i. Ulrikka var den gode datter og købte en æske med hjem til sin mor. Da vi var langt væk fra hotellet, især ifølge Daniel, tog vi en taxi til 20 000, taxien var af mærket Hillman, som ligner en bil fra 70erne. Eftersom det var Daniels tur til at bestemme frokost, tog vi til et pizza sted tæt på vores hotel og fik en iransk pizza (indeholder ikke tomat). Så hvilede vi lidt og senere gik Ulrikka og jeg en tur i parken og lidt på strøget. Her observerede vi at Iranske butikker ligger i klumper. Dvs at i mindre arkader væk fra gaden, ligger en samling af eks. Skobutikker eller herretøjsbutikker. Vi håbede længe på at finde arkaden med tørklæder, men det lykkedes ligesom ikke. Ulrikka købte dog et tørklæde, og meget komisk ”made in India”. På vejen hjem mødte vi Michael, som var på vej ud for at foretage et opkald til Indien. Der er åbenbart ingen som kan ringe os op på mobilen. Jeg gik med ham imens Ulrikka gik hjem. Om aftenen endte vi på samme pizza restaurant hvor vi denne gang fik sandwich. Senere spillede vi kort, puljen var på 40.000 som Michael og Daniel vandt.
Historien om iranerne og deres tøfler: Ligesom med picnics er iranerne vilde med tøfler, man kan købe rigtig mange grimme plastik tøfler, og på vores hotel var der både tøfler til brug på værelset og tøfler til brug på badeværelset. Hos Michaels ven Rezvan var der tøfler til brug indenfor, på toilettet og på balkonen. Gad vide hvor mange tøfler der er i en familie med 8 børn?